Industriens Fond støtter danske SMVer gennem corona-krisen
Industriens Fond har igangsat en målrettet indsats, der skal sikre danske SMVers konkurrenceevne under og efter corona-krisen. Formålet er, at danske SMVer kommer bedst muligt igennem krisen og herefter er rustet til at være aktive medspillere i at få samfundet i gang igen.
Hen over de kommende måneder og år kan man følge indsatsen, mens den folder sig yderligere ud. Blandt andet kommer genstartNU.dk til at indeholde flere virksomhedscases, ny viden, nye værktøjer, samt en masse erfaringer som samles under hele indsatsen.